Foreningen FISKEN søger praktikanter, der brænder for at hjælpe unge tættere på et fritidsjob og som har lyst til at arbejde med fundraising, projektudvikling og meget mere!

FISKEN er en non-profit ngo, som arbejder for at skabe positive forandringer for unge i udsatte positioner. Det gør vi gennem vores forskellige tilbud, som dækker et værested, en fritidsjobformidling, et mentorprojekt samt hjælp til søgning af opholdstilladelse og statsborgerskab.

Til vores fritidsjobformidling søger vi netop nu to praktikanter i perioden 13. august – 20. december 2018.

I Fritidsjobformidlingen klæder vi udsatte unge mellem 13-24 år på til at søge og få et fritidsjob. Vi holder personlige vejledningssamtaler med unge, laver virksomhedsopsøgende arbejde samt afholder jobkurser og events. Som praktikant i Fritidsjobformidlingen er du derfor med til at gøre en konkret forskel for en masse unge.

Dine arbejdsopgaver   

• Vejledning af unge og koordinering af Fritidsjobformidlingens tilbud
• Afholdelse af jobkurser for unge og forældre
• Identificering og opsøgning af lokale virksomheder samt nye strategiske samarbejdspartnere
• Udarbejdelse af nyhedsbrev, artikler og fondsansøgninger
• Deltagelse i og udvikling af events og projekter i Fritidsjobformidlingen.

Vi tilbyder
Som praktikant bliver du en del af en spændende forening i rivende udvikling. Du får indgående indblik i arbejdsgange og opgaver i en ngo, og du får mulighed for at få stor indflydelse på det daglige arbejde. Samtidig vil arbejdet med unge i udsatte positioner give stærke relationelle og sociale kompetencer.
Derudover vil du som praktikant få:
• En 30 timers arbejdsuge, hvor du har en ugentlig fridag
• Ferie, som følger skolernes feriekalender samt en uges læsefri
• Fast praktikvejledning

Vi søger
Som praktikant skal du være struktureret og i stand til at arbejde selvstændigt. Du skal være initiativrig og kunne indgå i et mindre team af engagerede medarbejdere. Du skal være god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt og have lyst til at være med til at gøre en forskel for unge i udsatte positioner.
Praktikken er ulønnet og 2-3 dage om ugen er arbejdstiden kl. 10-18. Derudover må der indimellem forventes en smule aftenarbejde/weekendarbejde, som du vil få afspadsering for.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til souschef Maja Thorsteinsson på maja@fisken.org senest mandag den 7. maj.
Der vil løbende blive afholdt samtaler.