// FISKEN i TV2 nyhederne
Submitted by gæst on Wed, 09/06/2010 - 16:48
TV2 nyhederne var på besøg i FISKEN angående en snak om, at unge med anden etnisk baggrund ofte dropper ud af deres erhvervsuddannelser samt, at de tæller for 1/3 af de ledige unge. Du kan læse artiklen fra Dagbladet Information ved at klikke her.
TV2 nyhederne kontakte efterfølgende FISKEN for at høre, om de måtte lave et indslag med nogle af vores brugere. Mohammed Abassi, 16 år, meldte sig selv og lavede et rigtig godt interview. Indslaget med Mohammed fortalte dog ikke noget om det sted interviewet blev udført, nemlig Værestedet Fisken. Det fortalte heller ikke, at Mohammed Abassi er bruger af Værestedet Fisken og blandt andet har fået et fritidsob hos McDonald's gennem Fiskens FritidsjobFormidling. Ej heller, viste Indslaget, at Mohammed Abassi fortalte om, hvor meget det har hjulpet ham at søge vejledning et sted, der var uafhængigt af folkeskolen og hans forældre - et sted, hvor der er tid til og fokus på ham og hans daglige udfordringer.
FISKEN vil opfordre regeringen til at kigge på vores eksempel som inspiration til at tænke ud af boksen i forhold til at afhjælpe dette store problem. FISKEN vil derfor meget gerne invitere alle de aktører, der kunne have interesse for at løse denne udfordring for at belyse, hvorledes vi blandt andet støtter vores brugere, der for 99 procents vedkommende tæller unge mænd med anden etnisk baggrund i alderen 13-19 år, hvoraf godt og vel 98 procent af vores kernebrugere går i skole eller er under uddannelse og at en overvejende del af dem også har et fritidsjob. De kommer i Fisken for at få hjælp til lektier, søge fritidsjob og have socialt samvær med en mangfoldig gruppe af ansatte og frivillige.
Du kan se indslaget fra TV2 ved at trykke her.
