Skip to main content

// Historie

Fisken blev grundlagt i 1984 af ildsjæle i det frivillige børne - og ungdomsarbejde på Vesterbro. Fisken blev etableret som en forening på et folkekirkeligt grundlag med tilknytning til sognene på Vesterbro.

Motivationen var det store og vedvarende behov i lokalområdet for et fast tilholdssted, hvor børn og unge kan komme dagligt som alternativ til at hænge rundt i gaderne. Man kontaktede derfor Københavns Kommune for at få tildelt lokaler. Da dette blev gennemført, bevilligede det frivillige børne – og ungdomsarbejde kort efter midler til at ansætte en daglig leder. Fisken fik efterhånden projekstatus med støtte fra Socialstyrelsens Forsøgsudvalg. Fisken lå indtil starten af 1997 i det meget belastede kvarter omkring Hovedbanegården, men pga. af ændringer i boligstrukturen i fbm. byfornyelsen, har Fisken nu til huse i Dybbølsgade 61.

Fisken er i dag et selvstændigt alternativ til Vesterbros børn og unge der får støtte til lederløn og husleje af Københavns Kommune. Den øvrige drift støttes af private fonde, legater og virksomheder. Fisken er en aktiv aktør i bydelen med et bred netværk og samarbejde. Den drives i dag af mellem 20 og 30 frivillige og enkelte deltidsansatte.